SURMOUNT-5: Den første direkte sammenligning af tirzepatid og semaglutid
Originalartikel:
Tirzepatide as Compared with Semaglutide for the Treatment of Obesity
The New England Journal of Medicine, 2025.
Semaglutid, som er det aktive lægemiddelstof i Wegovy og Ozempic, er det bedst kendte GLP-1-præparat i Danmark. Wegovy er godkendt til vægtkontrol, mens Ozempic er godkendt til behandling af type 2-diabetes.
Der kommer imidlertid stadig flere lægemidler rettet mod appetitregulering og metabolisme. Et centralt spørgsmål for læger, der arbejder med medicinsk vægttab, er derfor, hvordan præparaterne klarer sig over for hinanden, og hvilken behandling der passer bedst til den enkelte patient.
Hvordan virker præparaterne?
Semaglutid er en langtidsvirkende GLP-1-receptoragonist, som efterligner virkningen af kroppens eget GLP-1. Behandlingen påvirker blandt andet appetitreguleringen, øger mæthedsfornemmelsen og reducerer energiindtaget. Semaglutid er undersøgt hos mange tusinde patienter, og både effekt og bivirkninger er efterhånden veldokumenterede.
Tirzepatid repræsenterer en nyere generation af inkretinbaseret behandling. Præparatet aktiverer både receptoren for GLP-1 og receptoren for GIP, som står for glucose-dependent insulinotropic polypeptide.
GIP er ligesom GLP-1 et inkretinhormon. Hormonet bidrager blandt andet til glukoseafhængig insulinsekretion og har desuden komplekse virkninger på appetit, fedtvæv og energibalance.
Tanken bag tirzepatid er, at samtidig påvirkning af to forskellige receptorer kan give en større metabolisk og vægtreducerende effekt end påvirkning af GLP-1-receptoren alene.
Hvad undersøgte SURMOUNT-5?
SURMOUNT-5 var et stort randomiseret studie, hvor tirzepatid blev sammenlignet direkte med semaglutid hos voksne med svær overvægt eller overvægt og mindst én vægtrelateret følgesygdom. Deltagerne havde ikke type 2-diabetes.
Behandlingen varede i 72 uger. Tirzepatid blev givet i en maksimalt tolereret dosis på 10 eller 15 mg ugentligt, mens semaglutid blev givet i en maksimalt tolereret dosis på 1,7 eller 2,4 mg ugentligt.
Studiet var åbent, hvilket betyder, at både deltagere og behandlere vidste, hvilket præparat der blev anvendt. Det kan have påvirket deltagernes forventninger og rapporteringen af subjektive bivirkninger. Det har derimod mindre betydning for objektive målinger som kropsvægt og taljeomfang.
Studiet blev finansieret af Eli Lilly, som producerer tirzepatid. Det diskvalificerer ikke resultaterne, men interessekonflikten skal indgå i den samlede vurdering af undersøgelsen.
Tirzepatid gav det største vægttab
Efter 72 uger havde deltagerne i gennemsnit tabt:
20,2 procent af kropsvægten med tirzepatid
13,7 procent af kropsvægten med semaglutid
Tirzepatid gav også en større gennemsnitlig reduktion af taljeomfanget. En større andel af deltagerne opnåede desuden vægttab på mindst 10, 15, 20 og 25 procent.
SURMOUNT-5 viste således, at tirzepatid gav et større gennemsnitligt vægttab end semaglutid i de doser, der blev undersøgt.
Det betyder dog ikke, at semaglutid var ineffektivt. Et gennemsnitligt vægttab på 13,7 procent er fortsat et betydeligt behandlingsresultat.
Bivirkninger og fastholdelse af behandlingen
De hyppigste bivirkninger ved begge præparater var gener fra mave-tarm-kanalen, herunder kvalme, diarré, forstoppelse og opkastning. De fleste var milde eller moderate og forekom især under dosisoptrapningen.
Lokale reaktioner ved injektionsstedet forekom hyppigere ved tirzepatid end ved semaglutid. Det kan eksempelvis være rødme, kløe, ømhed eller hævelse omkring injektionsstedet.
Semaglutidgruppen havde omvendt en højere andel af deltagere, som afbrød behandlingen på grund af bivirkninger. Det var navnlig mave-tarm-gener, som førte til behandlingsophør.
.
SURMOUNT-5 varede kun 72 uger. Studiet kan derfor ikke afgøre, om gentagne lokale reaktioner ved injektionsstedet får større betydning for behandlingsfastholdelsen efter fem, ti eller flere års behandling.
Hvad betyder den højere dosis semaglutid?
Da SURMOUNT-5 blev gennemført, var den højeste godkendte ugentlige dosis semaglutid til vægtkontrol 2,4 mg. Studiet sammenlignede derfor tirzepatid med den relevante maksimale dosis semaglutid på daværende tidspunkt.
Efterfølgende er semaglutid 7,2 mg blevet godkendt som en højere vedligeholdelsesdosis til udvalgte voksne med svær overvægt. Resultaterne fra SURMOUNT-5 kan derfor ikke direkte fortælle os, hvordan tirzepatid klarer sig over for semaglutid 7,2 mg.
Det bliver interessant at se fremtidige direkte sammenligninger. Indtil sådanne studier foreligger, bør man være forsigtig med at sammenligne resultater fra forskellige undersøgelser, fordi deltagergrupper, studiedesign og behandlingsbetingelser kan være forskellige.
Størst vægttab er ikke altid lig med bedste behandling
I klinisk praksis handler medicinsk vægttab ikke alene om, hvilket præparat der giver det største gennemsnitlige vægttab efter 72 uger.
Behandlingen bør også:
kunne tåles gennem længere tid
forbedre patientens metaboliske risikoprofil
kunne betales og skaffes
begrænse unødigt tab af muskelmasse
understøtte varige ændringer i kost og fysisk aktivitet
passe til patientens sygdomme, ønsker og tidligere erfaringer
For mange patienter vil den bedste behandling være den, som giver en meningsfuld helbredsgevinst, og som samtidig kan fastholdes over mange år med acceptable bivirkninger.
Prisen og tilgængeligheden har også stor praktisk betydning. En behandling kan være meget effektiv i et klinisk studie, men får begrænset værdi for patienten, hvis den ikke kan betales eller gennemføres på længere sigt.
Lægeklinikkens vurdering
Hverken tirzepatid eller semaglutid fejlede i SURMOUNT-5. Begge præparater gav betydelige vægttab, men tirzepatid gav det største gennemsnitlige vægttab og den største reduktion af taljeomfanget.
Studiet understøtter derfor tirzepatid som en særdeles effektiv mulighed ved medicinsk vægttab. Det dokumenterer imidlertid ikke, at tirzepatid er det bedste valg for alle patienter.
Når et studie som Surmount-5 viser stort vægttab - hvadenten det er for semaglutid eller tirzepatid, er det værd at huske på, at det ikke er GLP-1- og GIP-behandling som får fedtvævet til at "forsvinde" af sig selv.
Den primære effekt er, at medicinen dæmper appetitten og gør det lettere for patienten at spise mindre gennem længere tid.
Det betyder, at medicinen skaber et biologisk vindue, hvor patienten har bedre mulighed for at ændre sine kostvaner og opnå et vedvarende kalorieunderskud.
Hvor stort vægttabet bliver, afhænger derfor ikke alene af præparatet. Det afhænger også af en lang række individuelle faktorer såsom livssituation, kostvaner, fysisk aktivitet, søvn, psykisk trivsel, sociale forhold og økonomi.
Derfor bør spørgsmålet ikke kun være:
"Hvilket præparat giver det største gennemsnitlige vægttab?"
Det lige så vigtige spørgsmål er:
"Hvilket præparat giver netop denne patient de bedste muligheder for at gennemføre en varig livsstilsændring?"
I Jyske Ås Lægeklinik vælger vi ikke behandling alene ud fra, hvilket præparat der er nyest eller giver det største gennemsnitlige vægttab i et enkelt studie.
Valget træffes i dialog med patienten og tager blandt andet udgangspunkt i:
behandlingsmål
øvrige sygdomme og risikofaktorer
tidligere erfaringer med vægttabsbehandling
bekymring for bestemte bivirkninger
forventet behandlingstid
pris og tilgængelighed
muligheden for at fastholde muskelmasse og fysisk funktion
Målet er ikke blot et lavere tal på vægten. Målet er en varig forbedring af patientens helbred, metaboliske risikofaktorer og fysiske funktion gennem en behandling, som kan gennemføres uden uacceptable gener.
SURMOUNT-5 viser, at udviklingen inden for inkretinbaseret behandling kun lige er begyndt.
Christian Rosenfeldt Christoffersen
Læge